Equus/Etera 1.56.x Release note

Udrullet januar 2024

Den nye overenskomst for januar 2024.

Hvad er det nye i versionen?

  1. Funktionsydelserne (1021-1042) skal ikke længere registreres, og er nu fjernet med den nye version
  2. Der er kommet nye ydelser og ændringer til eksisterende ydelser.
  3. På patienter med speciale 62, Dissemineret sklerose 2I, skal behandlerne bestemme den fase som patienten skal placeres i.

Nye og ændrede ydelser.

Nogle eksisterende ydelser ændrer navn:

0111 Individuel konsultation
0112 Afgrænset individuel konsultation
0113 Superviseret selvtræning på klinik
0120 1. konsultation i forbindelse med holdtræning
0121 Individuel kons. i forbindelse med holdtræning
0122 Afgrænset kons. i forbindelse med holdtræning
8050 Hold konsultation

Der bliver oprettet 5 nye ydelser i systemet:

0131 Individuel videokonsultation
0132 Hold videokonsultation
0133 Evalueringskonsultation
0134 Udvidet konsultation
0135 Digital opfølgning på selvtræning

Man skal være opmærksom på, at nogle af disse nye ydelser har begrænsninger:

  • 0133 Evalueringsydelsen kun benyttes ved forløb længere end 3 måneder.
  • 0134 Udvidet konsultation skal bruges i det omfang som overenskomsten giver mulighed for.
  • 0135 Digital opfølgning må kun bruges 1 gang månedligt
Disse begrænsninger skal klinikken selv administrere.

 Følgende ydelser udgår:

4531 Videokonsultation, 4532 Video-holdtræning, på disse er der skrevet – udgået

Strukturerede forløb

Behandlingsforløb for dissemineret sklerose

Fra 1/1-2024 skal alle patienter med dissemineret sklerose (diagnose 2I) overgå til struktureret forløb. Det betyder, at patienten skal vurderes og placeres i en sygdomsgruppe svarende til deres funktionsbegrænsninger af den behandler som har patienten. For hver sygdomsgruppe er der oprettet en forløbsydelse. Der er oprettet 5 forløb med tilhørende ydelser som patienterne skal placeres i:

 0211 Forløbsydelse Sklerose Fase 1    654 kr / md
 0212 Forløbsydelse Sklerose Fase 2 1089 kr / md
 0213 Forløbsydelse Sklerose Fase 3 1359 kr / md
 0214 Forløbsydelse Sklerose Fase 4 1595 kr / md
 0215 Forløbsydelse Sklerose Fase 5 1770 kr / md

Første gang man har patienten

Første gang man har en patient med dissemineret sklerose (diagnose 2I) i 2024, skal klinikken placere patienten i korrekt fase.

På patientens grunddata skal man nu via. den nye funktion ”Angiv sygdomsgrad” på det aktive forløb, vælge den sygdomsgrad/fase som man placerer patienten i.

Det er vigtigt da systemet ellers ikke kan beregne korrekt forløbsydelse!

Der sættes automatisk forløbsydelse på

Når man har valgt fasen, vil systemet selv  oprette forløbsydelsen, ud fra den fase man har valgt. Dette sker på samme dato som første gang man giver patienten en behandling i den pågældende måned. Se billede:

BEMÆRK: Forløbsydelsen bliver afregnet på den behandlers ydernummer der giver den første ydelse/behandling i pågældende måned. 

Behandlinger sættes til 0 kr.

Når regningen bliver dannet, vil der ikke være beløb på ydelserne for behandlingen. Der vil kun være beløb for selve fasen /forløbsydelsen. Det er vigtigt da beregningen af disse patienter, kun skal foretages på forløbsydelsen.

Oplysninger om forløbet og informationsbokse.

Vi har forsøgt at informere i ”Indtast behandlinger”. Ved patienter diagnosekode 2I. Hvor der står hvis klinikken ikke har sat patienten i en fase, som man et krav at man skal gøre.

I indtast behandlinger vil denne boks fremkomme ved ændringer. Da systemet vil forsøge at rette til korrekte datoer på forløbsydelsen.

Infoboks vedr. SKS koder

I den nye version er der ved alle indtastninger af behandlinger der foregår manuelt, tilføjet denne boks som vil blive fjernet senere på året.

Liste til fremsøgning af patienter.

Der er i Equus/Etera tilføjet en ny funktion, så man kan finde sine patienter der har diagnosekode 2I

Denne liste finder man i ”Lister og oversigter” i menuen ”patientoversigt” -> ”Henvisningsoversigt”

Listen er udvidet med Diagnosekode og Mærkater for at se patient:

Vælg Speciale 62, tryk på diagnosekode og systemet vil nu sortere efter diagnosekoder. Så disse patienter i denne gruppe findes, og man kan få et overblik over om patienten er sat i fase.

Feltet mærkater viser hvilken patienter der er sat i en fase.