Dine medarbejdere skal til at registrere deres arbejdstid
Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget en lov, der gør det obligatorisk for danske arbejdspladser at implementere elektronisk tidsregistrering.
Baggrunden for loven
For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid pålægges arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.
Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.
Loven træder i kraft pr. 1. juli 2024.
Hvad skal klinikken gøre?
Som nævnt ovenfor er der ingen krav til metode eller værktøj, så i teorien kan man anvende fysiske papirformularer. Det er nok de færreste, der ønsker at holde styr på papirer og derfor foretrækker et elektronisk system. CompuGroup Medical har derfor indgået aftale med en samarbejdspartner, med henblik på at kunne tilbyde en prisvenlig og simpel elektronisk tidsregistrering.
Løsningen fungerer stort set som et gammeldags stempelur, hvor man tjekker ind og ud. Arbejdsgiver og medarbejdere kan selv trække rapporter på deres tidsregistrering.