Windows 10 ophører den 14. oktober 2025
Microsoft har meddelt, at supporten for Windows 10 vil ophøre den 14. oktober 2025. Det betyder, at Windows 10 vil gå end-of-life (EOL) og ikke længere modtage sikkerhedsopdateringer, hvilket vil udgøre en betydelig risiko for berørte klinikkers IT-sikkerhed.
Det er vigtigt, at alle maskiner i din klinik, der stadig kører Windows 10, bliver opgraderet før denne dato for at overholde gældende sikkerhedsbestemmelser.
Sådan tjekker du din nuværende Windows-version: Tryk på Windows-tasten + R for at åbne dialogboksen Kør. Skriv winver og tryk på Enter. Et vindue vil åbne sig, hvor din aktuelle version af Windows vil blive vist. |
Opdager du, at nogle af klinikkens maskiner stadig kører på Windows 10, er det vigtigt, at du får planlagt en opgradering i god tid.
Kontakt os snarest for at diskutere dine opgraderingsmuligheder. Vi tilbyder en række løsninger, der kan skræddersys til netop dine behov og sikre en gnidningsfri opgradering til nyeste version af Windows.
Kontakt os på 7030 1340 *1 eller salg.dk@cgm.com, så er vi klar med råd og vejledning ift. opgraderingen.