To-faktor login hjælp

Kort om to-faktor kode ved login

For at styrke sikkerheden i vores journalsystemer, indfører vi nu to-faktor kode ved login. Med to-faktor kode sikrer vi at den bruger, der logger ind i systemet, er en verificeret bruger. Dette sker ved at der, udover brugernavn og password, også kræves en ekstra kode, der sendes til brugerens personlige e-mailadresse eller fra en authenticator-app på sin smartphone.

Vil du gerne udskyde onboardingen, har vi lavet en periode på 28 dage, hvor du kan logge ind som vanligt ved at trykke på ’Er du ikke klar til tofaktorlogin endnu – Tryk her’. Efter 28 dage SKAL du starte onboardingen med to-faktor. Det vil ikke være muligt at logge på uden.

Krav til onboardingprocessen

Der kræves følgende for at kunne onboardes med to-faktor login:

  • Brugeren skal have adgang til en personlig email adresse for at få tilsendt koden til onboarding.
  • Brugeren skal have en nyere smartphone og have downloaded en authenticator-app. Denne app bruges til at få tilsendt en to-faktor kode ved login i Equus/Etera.

Hvis du ikke allerede har en authenticator app på din telefon, så kommer her et par gratis forslag, som kan bruges, når man gennemgår onboardingen. Der findes dog andre muligheder.

Til iOS (iPhone/iPad) telefoner/tablets (Apple):

Til Android telefoner/tablets (Samsung, Google, OnePlus, Huawei, Sony, etc):

Når du åbner din Authenticator App

I Microsoft Authenticator skal du starte med at sætte din konto op ved at vælge valgmulighederne, privat, firma eller anden konto. Du kan vælge præcis den du ønsker.

Herefter trykker du på + tegnet (se nedenstående) og du får mulighed for at scanne QR-koden på din telefon ved at pege kameraet på din telefon mod Equus/Etera på skærmen. Se punktet “Hvordan bruges to-faktor kode ved login” længere nede på siden.

Herefter er din konto sat op og du ser en 6-cifrede kode du kan taste i Onboarding med to-faktor login i Equus/Etera.

Bruger du Google Authenticator, taster du “kom i gang” og herefter får du mulighed for at scanne QR-koden med dit kamera på telefonen. Du har nu opsat din Google Authenticator-app og kan indsætte den 6-cifrede kode i Equus/Etera.

Hvordan gør man?

Vi gennemgår kort de enkelte processer for en succesfuld to-faktor login i Equus/Etera. Dette er kun ment som eksempel, så man kan se billederne inden man starter selv:

  • I det første billede man starter med skal man indtaste sin personlige e-mailadresse, for at komme videre.

  • I næste skærmbillede indtastes den kode man får tilsendt til sin personlige e-mailadresse

  • Tredje billede ved to-faktor onboardingproces, her scanner man  QR-koden med sin authenticator-app og trykker først “OK” når man har scannet QA-kode

  • Når man har scannet QR-kode vises en 6-cifret koden i authenticator-appen, denne indtastes i dette billede. Det er også det billede man for fremtiden vil blive mødt af, når man har indtastet sit brugerid og kodeord. Altså to-faktor login

Nu er du onboarded og vil fremover skulle bruge tofaktorkode ved login

  • Vil du gerne udskyde onboardingen, i første vindue, har vi lavet en “periode” på 28 dage, hvor du kan logge ind som vanligt ved at trykke på “Tryk her” (under tastefeltet). Efter 28 dage SKAL du starte onboardingen med tofaktor
  • Hvis du ikke ønsker/kan bruge din authenticator-app, kan du få tilsendt en e-mailkode ved at trykke her (under tastefeltet) Du indsætter herefter den 8-cifrede kode fra din email.

Skulle du ved en fejl, have tastet OK i vinduet ved QR-koden, inden du fik tastet den 6-cifrede kode i din authenticator-app, skal du bede om at få tilsendt en emailkode og indsætte den 8-cifrede kode.

Fik du tastet forkert kode i login-processen, bliver du bedt om at logge ind på ny.

Er der spørgsmål til ovenstående vejledning, er I velkommen til at kontakte os.