Ny funktion på vej i Etera og Equus: CGM NemBetaling
Efter sommerferien får du adgang til CGM NemBetaling – en ny, integreret betalingsløsning i Etera og Equus, der gør det meget nemmere at få betaling fra dine patienter.
Med CGM NemBetaling kan du sende betalingslink via SMS eller e-mail direkte fra systemet, lade patienter betale deres regninger online og oprette abonnementer med automatisk korttræk til fx hold, træningscentre eller andre løbende ydelser. Du kan samle betaling for både behandlinger, abonnementer og produkter i én løsning, og hver betaling bliver automatisk registreret på regningen i Etera eller Equus.
For din klinik betyder det mindre tid på manuel opkrævning og registrering, hurtigere betaling og færre rykkere. Samtidig giver du dine patienter en enkel måde at betale på, og du får et langt bedre overblik over indbetalingerne, fordi alt er samlet ét sted.
Der er ingen oprettelsespris og intet abonnement. Du betaler kun faste, lave transaktionsomkostninger til vores betalingsudbyder.
Vi giver dig en præcis lanceringsdato og en enkel trin-for-trin-vejledning, når vi nærmer os.
